💔 På sin første dag på universitetet kom en ung mand iført en rød kvindekjole. Alle grinede af ham … indtil han tog mikrofonen og sagde nogle få ord, hvorefter der blev helt stille i salen. 😢💔
De nye førsteårsstuderende var samlet til den højtidelige åbningsceremoni.
Alle var festligt klædt, glade og en smule nervøse over begyndelsen på et nyt kapitel i deres liv.
Men blandt de hundredvis af studerende lagde alle straks mærke til en ung mand.
Han havde en lang rød kjole på.
Han stod lidt for sig selv med blikket sænket. Tårerne løb ned ad hans kinder.
Først grinede en person stille.
Så begyndte hvisken:
— Hvorfor har han taget den på?
— Han vil sikkert bare tiltrække sig opmærksomhed.
Nogle af de studerende begyndte endda at filme ham med deres telefoner.
Den unge mand hørte det hele, men sagde ikke noget.
Han blev bare stående og holdt noget hårdt i hånden.
Da værten annoncerede begyndelsen på ceremonien, gik den unge mand pludselig op på scenen.
Han gik hen til mikrofonen.
I salen lød der igen latter.
Men den unge mand løftede blikket og sagde stille:
— Jeg ved, at mange af jer griner af mig lige nu. Men jeg er ikke kommet her for sjov.
Latteren stilnede langsomt af.
Den unge mand trak vejret dybt.
Derefter sagde han nogle få ord, som fik ingen til at smile længere …
Del 2
Den unge mand så på de studerende og fortsatte:
— Jeg er kommet her i stedet for min søster.
Der blev helt stille i salen.
Han fortalte, at hans søster i flere år havde drømt om at studere netop på dette universitet.
Og endelig var hendes drøm blevet til virkelighed.
Hun var blevet optaget på første år og forberedte sig med stor spænding på sin første dag på universitetet.
Nogle dage før studiestart købte hun en rød kjole, som hun ville have på til den højtidelige åbningsceremoni.
Hun viste den til sin bror og sagde:
— Du skal bare se, jeg bliver den smukkeste på første årgang.
Men hun nåede aldrig at opleve sin første dag på universitetet.
En uge før studiestart omkom pigen i en bilulykke.
Hendes bror kunne ikke tro, at hun ikke længere var der.
Da han senere gennemgik hendes ting, så han den røde kjole.
Og han besluttede, at hans søster alligevel skulle være her en dag.
På dagen for den højtidelige åbningsceremoni tog han hendes kjole på og kom til universitetet.
— Hun drømte så meget om at stå her sammen med de andre studerende, sagde han og tørrede tårerne væk. — Derfor er jeg kommet her for hende i dag. I det mindste på denne måde vil jeg opfylde hendes drøm.
Ingen grinede længere i salen.
Nogen sænkede hovedet.
Nogen tørrede tårerne væk.
Og nogle af de studerende græd bare, mens de så på den unge mand i den røde kjole.
Så gik værten hen til ham, lagde en hånd på hans skulder og sagde:
— I dag skulle det have været Deres søster, der stod her. Men hendes drøm er alligevel gået i opfyldelse.
Den unge mand nikkede.
Og for første gang den dag smilede han gennem tårerne.
