Kommandøren stoppede paraden, da han opdagede en pige i almindeligt tøj blandt eliteformationen og koldt erklærede, at hun ikke hørte til der; men få sekunder senere fortrød han sine ord, da han indså, hvem hun i virkeligheden var 😲
Morgenen var kold og klar. På en enorm plads stod hundredvis af soldater i hvide uniformer. Rækkerne var perfekte.
Kommandøren gik langsomt langs formationen.
Derfor lagde han straks mærke til hende.
Pigen stod lidt uden for linjen.
Han stoppede brat.
— Hvad laver du her?
— Forstår du, hvor du er?
Hun svarede ikke straks.
— Du ødelægger paraden.
— Gå væk.
— Jeg forstyrrer ingen, sagde hun roligt.
— Hvem er du?
— Ved du, hvem du taler med?
— Ja.
Det gjorde ham vred.
— Så opfør dig derefter.
Hun blev stående.
Spændingen steg. Kommandøren greb hende i kraven og skubbede hende, uden at vide at noget skræmmende snart ville ske 😳
I nogle sekunder så de bare på hinanden.
Kommandøren var ved at give en ordre, da hurtige skridt pludselig lød bag ham.
En af officererne trådte ud af formationen og stoppede næsten med det samme.
— Sir… — han lænede sig nærmere og hviskede nogle ord.
Kommandørens ansigt ændrede sig.
Først troede han det ikke.
— Er du sikker på, at hun er fra ministeriet?
— Ja, sir. Bekræftet.
Der var stadig stille, men spændingen voksede.
Han så igen på hende.
Hans blik var ikke længere så sikkert.
Hun stod roligt.
Han tog et skridt tilbage.
— Hvorfor blev jeg ikke informeret?
Officeren svarede ikke straks.
Pigen ændrede svagt sit udtryk.
— Fordi jeg ikke skulle være her på forhånd, sagde hun roligt.
Kommandøren tav.
Han vidste ikke, hvad han skulle sige.
Han forstod, at han havde begået en fejl.
Men det var for sent.
Alle havde set det.
Og nu ventede de på hans næste handling.
