🎄😠 I dagene op til nytår var legetøjsbutikkerne fyldt med mennesker. Men om aftenen, da der næsten ikke var flere kunder tilbage, trådte en ældre mand og hans tolvårige barnebarn ind i en af butikkerne. Bedstefaren havde gammelt, slidt og støvet tøj på. De unge medarbejdere lagde straks mærke til dem og begyndte at komme med spydige bemærkninger. De havde ingen anelse om, hvem der snart ville træde ind i butikken, eller hvor meget de ville komme til at fortryde deres ord…

POSITIV

🎄😠 I dagene op til nytår var legetøjsbutikkerne fyldt med mennesker. Men om aftenen, da der næsten ikke var flere kunder tilbage, trådte en ældre mand og hans tolvårige barnebarn ind i en af butikkerne. Bedstefaren havde gammelt, slidt og støvet tøj på. De unge medarbejdere lagde straks mærke til dem og begyndte at komme med spydige bemærkninger. De havde ingen anelse om, hvem der snart ville træde ind i butikken, eller hvor meget de ville komme til at fortryde deres ord…

Нет описания.

Del 1

Pigen gik straks hen til hylderne med bamser og andre tøjdyr. Blandt alle de farverige legetøjsdyr fik hun øje på en stor plysbamse. Hun tog den op og krammede den tæt ind til sig.

»Bedstefar, jeg vil gerne have den her bamse!« sagde hun glad.

Den ældre mand smilede.

»Selvfølgelig, min skat. Vi ringer til far, så køber han den til dig.«

Ikke langt derfra stod to unge medarbejdere bag disken – en ung mand og en ung kvinde. Da de så det usædvanlige par, gjorde de ikke engang forsøg på at tale lavere.

»Stakkels pige … Hun har sikkert ikke engang legetøj derhjemme«, hånede ekspedienten.

»Ja, det er synd. Bedstefaren kunne da i det mindste have vasket sit tøj. Han er en voksen mand, men ser ud, som om han lige er kommet ud fra et skur«, tilføjede hendes kollega.

Pigen hørte deres ord og sænkede blikket. Hun krammede bamsen endnu tættere ind til sig, men sagde ikke noget.

»Bedstefar, ring til far. Jeg vil gerne have bamsen«, bad hun stille.

»Lige om lidt, min skat. Far kommer snart«, svarede den gamle mand roligt.

Medarbejderne udvekslede blikke.

»Hendes far er sikkert lige så fattig«, hviskede den unge mand. »Jeg spekulerer på, hvad de overhovedet tror, de kan købe her.«

Kvinden lo stille.

Den ældre mand havde hørt det hele, men han begyndte ikke at diskutere med dem. Han strøg blot sit barnebarn blidt over hovedet og ventede videre.

Der gik nogle minutter. Til sidst gik døren op, og pigens far trådte ind i butikken.

Da medarbejderne fik øje på ham, smilede de først, klar til at byde en ny kunde velkommen. Men allerede et sekund senere ændrede deres ansigtsudtryk sig.

Manden gik direkte hen til den ældre mand og pigen …

Medarbejderne stivnede. De forstod endnu ikke, hvad der foregik, men de kunne allerede mærke, at de havde begået en stor fejl …

Нет описания.

 

Del 2

„Far!”, sagde han med et smil. „Har du ikke skiftet tøj efter arbejdet i sommerhuset igen? Du er jo helt dækket af støv!”

„Det gør ikke noget, min søn,” svarede den gamle mand roligt. „Jeg er kommet i bil. Nelli ville bare gerne besøge dig. Hun ønsker sig en bamse.”

Manden smilede til sin datter, som stadig holdt den store plysbamse i hænderne.

„Nå, Nelli, kan du lide den? Så tager vi den!”

Pigen nikkede glad.

De to medarbejdere stod bag disken og vidste ikke, hvor de skulle gøre af sig selv. De havde genkendt manden. Han var ejeren af butikken og hele byens kæde af legetøjsbutikker.

Men det mest ubehagelige for dem var noget andet: Foran dem stod hans far, som de lige havde kaldt en usoigneret fattig mand, og ejerens barnebarn, som de havde gjort grin med og set ned på.

Manden bemærkede medarbejdernes anspændte ansigter og spurgte:

„Hvad er der sket her?”

Den gamle mand klagede ikke og hævede heller ikke stemmen. Han fortalte roligt sin søn, hvordan medarbejderne havde kommenteret hans tøj, gjort grin med hans barnebarn og fremsat nedladende bemærkninger, fordi de troede, at ingen kunne høre dem.

Butiksejerens ansigt blev alvorligt.

Han så på de unge mennesker og spurgte:

„Mener I virkelig, at I kan bedømme kunder ud fra deres tøj? Ved I, hvorfor min far ser sådan ud i dag? Han har tilbragt hele dagen i sommerhuset med at passe haven og ordne praktiske ting. Derefter kom han her på sit barnebarns opfordring. Hvad har hans tøj at gøre med, hvordan I skal udføre jeres arbejde?”

Medarbejderne tav.

„Og hvis der stod mennesker foran jer, som faktisk ikke har råd til dyre ting, ville I så også tillade jer at tale sådan til dem?” fortsatte manden. „I arbejder her for at hjælpe kunderne, ikke for at afgøre, hvem der fortjener at komme ind i denne butik.”

Den unge kvinde sænkede hovedet. Den unge mand forsøgte at sige noget, men kunne ikke finde de rette ord.

„I skal undskylde over for min far og Nelli,” krævede ejeren bestemt.

De unge mennesker gik hen til dem og undskyldte akavet. Pigen så på sin bedstefar, og han nikkede blot roligt.

Senere beordrede ejeren, at medarbejdernes opførsel skulle undersøges, og at man skulle vurdere, om de levede op til kravene for kundebetjening.

Imens sad Nelli allerede og krammede sin nye plysbamse.

„Bedstefar, blev du ikke ked af det på grund af dem?” spurgte hun på vej mod udgangen.

Den gamle mand smilede:

„Nej, min lille skat. Men måske vil de nu forstå noget vigtigt: Man må ikke bedømme et menneske ud fra dets tøj eller udseende.”

Butiksejeren tog sin datter i hånden, og bedstefaren gik ved siden af dem.

Нет описания.

Den aften fik medarbejderne en vigtig lærestreg. For ægte fattigdom handler ikke om gammelt tøj eller om ikke at have råd til dyre ting. Den begynder dér, hvor et menneske mister respekten for andre.

admin
Rate author