Under kontrollen af den gamle mands bagage bemærkede betjenten noget mærkeligt på scanneren og beordrede, at kufferten skulle åbnes: Det, de fandt indeni, chokerede alle 😲😨
Den gamle mand så træt, men venlig ud. Ved paskontrollen fortalte han stille, at han skulle flyve til sine børnebørn for vinteren — de havde ikke set hinanden længe, han savnede dem og havde derfor besluttet at besøge dem. Efter dokumentkontrollen trillede han roligt sin gamle grå kuffert hen til kontrolbåndet.
En ung sikkerhedsmedarbejder i uniform holdt nøje øje med scannerens skærm. Han gabte, mens kuffert efter kuffert passerede, indtil han pludselig så et mærkeligt billede på skærmen: Der var noget usædvanligt inde i en af kufferterne.
— Vent lige… — mumlede han og kiggede nærmere. — Hvad er det derinde?..
Han løftede hovedet, og hans blik stoppede ved den ældre mand i den gamle jakke, som ejede den mærkelige kuffert.
— Øh… undskyld mig, hr., hvad har De med?
— Ikke noget særligt, — svarede den gamle mand venligt. — Bare gaver til mine børnebørn.
— Hr., — sagde betjenten med rynket pande, — jeg kan se, at De lyver. Hvad er der i kufferten?
Den gamle mand sænkede blikket. Hans hænder begyndte tydeligt at ryste. Han var bange for noget.
— Der er ikke noget derinde… Det har jeg jo sagt.
— Så bliver jeg nødt til at åbne kufferten, — sagde betjenten bestemt.
— Det har De ingen ret til! Jeg vil ikke fortælle Dem koden til kufferten! — råbte den gamle mand.
Men det var allerede for sent. Betjenten tog en tang frem, låsen klikkede, kufferten åbnede sig — og alle omkring dem stod helt stille.
I kufferten var der… 😱😲
Inde i kufferten sad tre levende hamstere. Ved siden af dem lå en håndfuld foder, en lille vandflaske og et gammelt, blødt stykke stof, som den gamle mand tilsyneladende havde brugt til at dække dem med under rejsen. Den ene hamster bevægede stille sin lille næse, mens den anden forsøgte at komme ud.
— Det er… levende hamstere, — sagde betjenten forbløffet.
— Ja, — svarede den gamle mand roligt. — Jeg sagde jo, at jeg havde gaver med til mine børnebørn.
— Sir, De ved vel, at det er forbudt at transportere dyr uden de nødvendige dokumenter!
Den gamle mand sukkede tungt:
— Jeg ville bare have, at mine børnebørn skulle få deres små kæledyr. De har længe bedt mig om at tage hamstere med til dem. Alt er dyrt der, og jeg har selv opdrættet dem. De er søde, rolige og vant til at være kæledyr…
Medarbejderen vidste ikke, hvad han skulle svare. Han så på sin kollega, som blot trak på skuldrene.
Efter en kort drøftelse besluttede chefen, at hamsterne skulle overdrages til lufthavnens veterinærtjeneste, og at der skulle udarbejdes en rapport om den gamle mand.
Da medarbejderne forsigtigt tog dyrene ud af kufferten, kunne den gamle mand ikke holde tårerne tilbage.
— Undskyld… Jeg ville ikke gøre noget forkert. Jeg ville bare give mine børnebørn en gave.
Betjenten svarede venligt:
— Vi forstår Dem, sir. Men reglerne gælder for alle.
Hamsterne blev sat i karantæne, og senere indvilligede en lokal dyrehandel i midlertidigt at tage imod dem og passe på dem. Den gamle mand fik lov til at fortsætte sin rejse, men uden sin usædvanlige „gave“.
Lige før afrejsen sagde han stille til betjenten:
— Sig til dem, at de ikke må glemme — de hamstere er mine.
Den unge mand smilede for første gang den dag og svarede:
— Det lover jeg, sir. De vil være i gode hænder.
