Katten vækkede sin ejer hver nat og jagede hende ud af soveværelset: kvinden troede, at katten havde psykiske problemer, indtil hun tog den med til dyrlægen 😢😲
Jeg er dyrlæge, og folk ringer ofte til mig om natten. Mennesker er overbeviste om, at hvis man har et eksamensbevis, så skal man kunne løse alt — fra en hunds nysen til at redde deres liv. Men Anna ringede om dagen. Og der var en sådan træthed i hendes stemme, som om hun ikke havde sovet i flere måneder.
— Goddag, er det klinikken? Mit navn er Anna. Jeg har en tid hos jer. Jeg har et problem med min kat… Hun lader mig ikke sove.
Sætningen „katten lader mig ikke sove“ kan betyde hvad som helst. Men i hendes tone var der ikke irritation, men bekymring.
Anna kom pænt klædt, lidt anspændt. Omkring femoghalvtreds år gammel, stram frisure, frakke i samme farve som støvlerne. Hun holdt transportkassen forsigtigt, som om der var porcelæn indeni.
— Det her er Luna, — sagde hun. — Min mand valgte navnet. Et smukt navn. Men om natten er hun ikke Luna, men et vækkeur med kløer.
Store øjne kiggede på mig fra transportkassen. En stor grå kat, tyk pels, roligt blik. Ingen aggression.
— Hvad sker der? — spurgte jeg.
Anna trak vejret dybt.
— Hun vækker mig hver nat. Altid omkring klokken tre eller fire om morgenen. Først forsigtigt med poten mod kinden. Hvis jeg ikke reagerer, begynder hun at slå hårdere. Hun kan endda bide mig i hånden. Hun trækker dynen af mig. Først når jeg står op og går ind i stuen for at sove på sofaen, falder hun til ro. Og så snart jeg går, lægger hun sig på min pude og sover til morgen.
— Hvor længe har det stået på?
— Omkring tre måneder. Først troede jeg, at hendes temperament havde ændret sig. Så troede jeg, at det var mine nerver. Terapeuten sagde, at det var søvnløshed på grund af stress. Han gav mig beroligende medicin. Men det blev ikke bedre.
Luna sad roligt ved siden af sin ejer og tog ikke øjnene fra hende. Jeg undersøgte katten. Hjertet normalt, vejrtrækningen ren, vægten normal. Et fuldstændig sundt dyr.
Og i det øjeblik gik det pludselig op for mig med rædsel, at katten slet ikke havde psykiske problemer — og at der i virkeligheden foregik noget langt mere forfærdeligt 😢🫣
— Anna, — spurgte jeg, — hvordan har du det, når hun vækker dig?
Hun tænkte sig om.
— Dårligt. Mit hjerte banker hurtigt. Min mund bliver tør. Nogle gange føles det, som om jeg mangler luft. Først tænker jeg, at mit blodtryk stiger. Jeg lægger en pille under tungen og går ind og lægger mig på sofaen. Der bliver det bedre efter et stykke tid.
— Har nogen nogensinde sagt til dig, at du snorker?
Hun blev lidt flov.
— En nabo sagde engang, at jeg om natten pludselig bliver stille og så tager en skarp indånding.
Jeg kiggede på katten. Den tog ikke øjnene fra Anna.
— Det ser ud til, at Luna ikke vækker dig, fordi hun er ondskabsfuld, — sagde jeg. — Hun reagerer sandsynligvis på det, der sker med dig i søvne. Dyr mærker, når vejrtrækningen ændrer sig, eller når hjerteslaget bliver mærkeligt. For hende er det et alarmsignal.
Anna så på mig, som om jeg havde sagt noget mærkeligt.
Katten vækkede sin ejer hver nat og jagede hende ud af soveværelset: kvinden troede, at katten havde psykiske problemer, indtil hun tog den med til dyrlægen.
— Mener du, at hun redder mig?
— Jeg kan ikke bevise det, — svarede jeg. — Men jeg er sikker på, at problemet ikke er katten. Du skal have taget prøver. Blodprøver, sukker, hjertet, måske også vejrtrækningen under søvn. Begynd med det.
Hun var tavs længe og nikkede så.
En uge senere ringede Anna igen. I hendes stemme var den tunge træthed væk.
— Jeg har fået taget prøverne, — sagde hun. — Mit blodsukker er forhøjet. Og lægen sendte mig til en hjertelæge. De fandt problemer med hjertet. De sagde, at jeg har åndedrætsstop om natten. Jeg blev sendt til yderligere undersøgelser. Lægen sagde, at det er alvorligt.
Hun tav et øjeblik og tilføjede stille:
— Hvis Luna ikke havde vækket mig… ville jeg stadig have troet, at det hele bare skyldtes stress.
Nu er Anna i behandling. Hun har fået medicin og søvnterapi. Hun sover allerede bedre. Luna kommer stadig om natten, men nu lægger hun sig bare ved siden af hende og spinder stille.
