Moderen græd højt og bad om at blive begravet ved siden af sin datter, men så bøjede hun sig tættere på hende, opdagede noget og skreg af rædsel 😨😱
Ved begravelsen herskede en tung stilhed. Den hvide sal var fyldt med familie og nære venner, som var kommet for at sige farvel til den unge pige. Hun var pludselig død efter flere dages høj feber og generel utilpashed. Lægerne talte om en sjælden hjernebetændelse, der førte til hjertestop. Genoplivning var ikke mulig.
I kisten så pigen ud som om hun sov: hendes ansigt var roligt, hænderne foldet over brystet. Moderen stod over hende og kunne ikke holde tårerne tilbage.
— Tag mig med hende! — græd kvinden.
Og pludselig…
Moderen stivnede. Hun bøjede sig tættere på sin datter og så det… 😱😱
Hun trak vejret dæmpet:
Moderen græd højt og bad om at blive begravet ved siden af sin datter, men så bøjede hun sig tættere på hende, opdagede noget og skreg af rædsel.
— Vent… hendes bryst… hun… TRÆKKER VEJRET!
Panikken bredte sig i salen. Nogle troede, det var indbildning på grund af chok og sorg. Men andre begyndte også at se en svag bevægelse — hendes bryst hævede og sænkede sig.
— Hun lever! — råbte nogen.
Ambulancen kom hurtigt. Undersøgelse — puls var der. Blodtryk svagt, men stabilt. Pigen blev straks kørt til intensiv.
Efter 24 timer kom diagnosen: lethargisk søvn. En sjælden tilstand hvor kroppen virker død, men livsfunktionerne fortsætter langsomt.
Grundlæggende en dyb søvn, lignende koma, men med mulighed for opvågning.
Senere viste det sig, at lægen havde taget fejl — den svage puls blev ikke opdaget. Kropstemperaturen var faldet næsten til stuetemperatur.
Moderen græd højt og bad om at blive begravet ved siden af sin datter, men så opdagede hun noget og skreg.
Hun var officielt erklæret død.
Uden moderens skrig ville hun være blevet begravet levende.
Nu er hun på hospitalet i stabil tilstand.
