I flere dage i træk kom en lille pige til min hoveddør, stod der i et par minutter og løb væk: Jeg blev bange for barnet, så jeg besluttede at finde hendes forældre og fandt ud af noget uventet.

Menshengespräche

I flere dage i træk kom en lille pige til min hoveddør, stod der i et par minutter og løb så væk. Jeg var bange for barnet, så jeg besluttede mig for at finde hendes forældre og fandt ud af noget uventet 😲😱

Næsten hver dag, præcis ved middagstid, dukkede den samme lille pige op på min dørtrin. Smuk, pænt klædt, med buttede kinder og en lille bamse i armene.

Hun stod ved døren og kiggede direkte ind i videoopkaldskameraet – som om hun ventede på noget.

Jeg var ofte på arbejde på det tidspunkt, så jeg kunne ikke åbne døren eller finde ud af, hvem hun var, eller hvorfor hun var der. Hver gang skete det samme: Pigen ringede på dørklokken, ventede et minut eller to og løb så et sted hen om hjørnet.

Ingen biler, ingen voksne i nærheden. Helt ærligt blev det mere og mere alarmerende for hver dag, der gik. Hvor var hendes forældre? Hvorfor gik et lille barn alene?

Jeg begyndte at frygte, at der var sket noget forfærdeligt.

En aften kunne jeg ikke klare det mere og tog til politiet med disse optagelser. Betjentene fandt hurtigt pigens familie og tilkaldte moderen til stationen. Og det var dér, vi opdagede noget uventet 😲😱 Fortsættes i den første kommentar 👇👇

Da kvinden kom ind og hørte, hvad hun var anklaget for, brød hun pludselig ud i latter.

“Undskyld,” sagde hun og tørrede tårerne væk, “det er bare det, at min datter er i en alder, hvor hun er nysgerrig efter alting. Vi bor ikke langt fra jer og går ofte ned ad denne gade. Hver gang hun går forbi jeres hus, siger hun: ‘Jeg vil gerne sige hej til den kvinde!’ Hun løber hen til jeres hus, ringer og kommer så tilbage. Jeg venter altid på hende ved porten.”

Jeg var chokeret.

“Men hvorfor mit hus?” spurgte jeg. Kvinden smilede igen:

“Du kan sikkert ikke huske det, men en sommer gav du min datter et æble, da hun faldt. Lige siden har hun følt sig forpligtet til at komme og ønske dig en god dag.”

Sergenten og jeg kiggede på hinanden og brød ud i latter. Det viste sig, at den “mystiske gæst” bare var en venlig lille pige, der kom hver dag for at sige “hej” til en, der engang havde vist hende lidt venlighed.

admin
Rate author