Pigen ringede 112 og sagde, at hun hørte mærkelige lyde under sin seng. Da politiet kiggede under sengen, så de noget forfærdeligt 😱 😱
Et mærkeligt opkald kom ind til 112. Det var en 5-årig pige ved navn Mia. Pigen så bange ud og hviskede.
“Kom venligst. Nogen hvisker under min seng. Jeg kan høre dem, jeg er meget bange…” hendes stemme bævede.
“Hvor er dine forældre, Mia?”
“De tror ikke på mig… De siger, jeg finder på det hele… Men jeg hører det. Nu… hører jeg det igen…”
Operatøren havde arbejdet i 12 år i redningstjenesterne, men dette opkald gav ham gåsehud. Pigen løj ikke, og hun lavede ikke sjov.
“Vi sender politiet nu. Bliv på linjen, okay?”
Ti minutter senere stod betjente uden for huset i udkanten af byen. De overraskede forældre åbnede døren.
“Hvad skete der? Har Mia fundet på noget igen?” spurgte faderen og udvekslede et blik med sin kone.
“Vi tjekker det,” sagde sergenten. “Må vi gå ind på værelset?”
Mia sad i hjørnet af sit værelse og knugede sin bamse hårdt. Hendes øjne var fyldt med tårer. Hun pegede lydløst på sin lille vugge med et lyserødt sengetæppe.
“Stemmer derovrefra…” hviskede hun.
En af betjentene knælede ned og kiggede under sengen. Den var tom – støv, et par faldne legetøj, intet mistænkeligt.
“Der er ikke noget her,” rejste han sig. “Det ser ud til, at nogen har en overaktiv fantasi. Forældre vil blive advaret om falsk alarm…”
“Vent,” sagde en anden betjent pludselig skarpt. Han løftede hånden. “Shh … stilhed. Ingen siger en lyd.”
Værelset var dødsstille. Selv forældrene i gangen frøs til. Et halvt minut gik… et minut… Og så hørte alle den støj, Lille Mia havde talt om. Da de kiggede under sengen igen, så de noget forfærdeligt 😨😱
Fortsættes i den første kommentar 👇👇
Og så… igen. En blød, næsten hørbar hvisken. Men det var ikke en stemme. Det var en lyd… som en metallisk skraben, dæmpet af jorden.
Som om nogen… gravede.
Betjenten sank ned på gulvet og begyndte at banke på gulvbrædderne. I et hjørne var lyden dæmpet. Politiet fjernede hurtigt et lille stykke af parketgulvet – og under det fandt de et tyndt lag jord.
De greb en skovl fra garagen og begyndte at grave… og et par centimeter længere fremme stødte de på et metaldæksel. Under – en tunnel.
De tilkaldte forstærkning. To timer senere stod det klart: under huset og de tilstødende værelser lå et netværk af tunneler.
Tre flygtninge var gemt indeni – tidligere fanger, der havde gemt sig i månedsvis, forberedte sig på at flygte til udlandet og var ved at grave en sti direkte under byen.
Med specialudstyr arbejdede de om natten og forsøgte at undgå støj – men lille Mia hørte dem alligevel.
Takket være pigens skrig blev de fanget. Mia har sovet fredeligt lige siden.
